(Untitled)

Den bløde bølge

AirBnB var i 2017 den største enkeltudbyder af overnatninger i Aarhus, og oplever en stigende popularitet i byen. Men den private tjenestes vækst er ikke uden problemer, mener flere hoteller, der samtidig byder den nye lov om udlejning velkommen.

Af: Andreas Canvin – 29-05-2018

På få år er den amerikanske tjeneste AirBnB blevet en integreret del af alle større byer i verden. I Aarhus skabte AirBnB-gæster sidste år 271 millioner kroner i omsætning for byen, mens de århusianske AirBnB-værter havde en indkomst på 32 millioner kroner fra deres værtskab. Tjenesten er i dag et fremtrædende symbol på deleøkonomiens fremvækst, og succesen ser ikke ud til at stoppe. Men i kølvandet på den netop vedtagne lov om udlejning, møder de nye politiske tiltag mod AirBnB-udlejning i Danmark både kritik og ros.

Den lokale kontakt

”Turisterne kommer for at opleve den der lokale kontakt,” fortæller Leif Andersson, der har udlejet sine to kælderværelser ud på AirBnB det seneste år. For ham gælder det om at give sine gæster den lokale oplevelse af Aarhus, som de ikke kan få på et hotel. Som gæst hos Leif får man udleveret to cykler, som man gratis kan benytte til at komme rundt i Aarhus og dermed få noget dansk cykelkultur ind under huden.

Som vært udlejer han sine værelser cirka 100 dage om året, der ellers ville stå tomme, da hans 4 børn alle er flyttet hjemmefra. Ifølge Leif er det også muligheden for selv at bestemme rammerne for udlejningen, der er det attraktive ved AirBnB. I den nye aftale vil Leif som AirBnB-vært maksimalt kunne udleje de to værelser 70 dage om året.

”Konsekvensen for mig er, at jeg må stoppe med at udleje i maj eller juni måned og så må værelserne stå tomme resten af året,” siger Leif, der ikke ønsker at udleje værelserne permanent til studerende, da hans 4 børn jævnligt kommer hjem på besøg.

For 300 kr. pr. nat får man vaske- og køkkenfaciliteter og et stort, privat værelse samt stillet to bycykler til rådighed. Haven kan frit afbenyttes, og værten Leif er en ivrig samtalepartner for sine gæster.

Leif mener samtidig, at den nye lovgivning har det det store plus, at den med et nyt system for indberetning sætter beskatningen af lejeindkomsten for AirBnB-værterne i system. Dermed er der kommet mere lige vilkår.

 

Tryghed eller autenticitet?

De nye vilkår bydes velkommen af Marlene Kristensen, Hoteldirektør for Scandic The Mayor i Aarhus, som tidligere har efterlyst mere lige vilkår, så der bl.a. ville være en skattekontrol med AirBnB og deres værter. ”Kagen bliver større, jo flere der deles om den,” siger hun, og forklarer, at AirBnB ikke er nogen trussel mod hendes hotel, men understreger, at AirBnB medfører en forandring af Aarhus’ hotelbranche. Ikke desto mindre er det sikkerheden og genkendeligheden, som tiltrækker særligt erhvervsrejsende til hotellerne fremfor AirBnB.

”Virksomhederne ved, hvor og hvem der skal kontaktes, hvis der sker noget,” siger Marlene Kristensen. Omvendt forstår hun også, hvorfor nogle besøgende foretrækker at ’bo som borgerne’.

Forretningsrejsende og turister vælger forskelligt

Lige overfor Scandic Hotel The Mayor ligger Hotel Ritz, hvor souschef Louise Sørensen genkender billedet af rejsende, som vælger at bo på hotel. ”VI sælger et fasttømret produkt. Man skal ikke selv lave morgenmad, og folk ved, hvad de får” fortæller hun. Med hotel Ritz’ mange ophold med forretningsrejsende har Louise Sørensen ikke oplevet decideret at miste kunder til AirBnB, da det er hendes klare vurdering, at forretningsrejsende klart foretrækker hotelløsningen.

Samtidig henviser hun til det kommende VM i sejlsport i Aarhus, der foregår fra juli til august 2018.

Her har kongresarrangøren booket en række hoteller i Aarhus by til de forskellige delegationer, men langt størstedelen af delegationerne har fundet overnatning andetsteds. Kongres Kompagniet har dog ikke konkret viden om, delegationerne har booket deres ophold ved AirBnB.

Men det står klart, at et stigende antal besøgende benytter AirBnB i Aarhus. Ifølge Trine Lundorf, udviklingschef ved VisitAarhus, står AirBnB nu for 10% af alle overnatninger i Aarhus. Udlejningstjenesten tilfører kapacitet til Aarhus, mens der ikke er noget direkte belæg for, at tjenesten undergraver hotelbranchen, påpeger Trine Lundhorf. Desuden er det muligt, at tjenesten tiltrækker nye gæster, der ikke ville være kommet, men der findes ikke nogen specifikke tal, der underbygger dette, fortæller hun.

 

Kigger man på AirBnB’s egne tal fra 2014-2015, der i deres rapport ’Overview of the AirBnB Community in Denmark’ tager udgangspunkt i København, ville 21% af de besøgende gæster ikke have besøgt eller opholdt sig så lang tid i København, hvis ikke de havde brugt AirBnB. Derudover foregår 35% af gæstens forbrug i det nabolag, vedkommende bor i. I tjenestens egne statistikker fra en række storbyer verden over, bruger AirBnB-gæsten gennemsnitligt flere penge og opholder sig længere i byen, end hotelbrugeren.

 

AirBnB’s egne tal skal dog ses i et kritisk lys, da det alene er AirBnB, der har godkendt tallene, forklarer Trine Lundord, hvorfor VisitAarhus ikke kan verificere og stå på mål for tjenestens egne statistikker.

Et menneske overrækker nøglerne

For Sami Kleit fra Aarhus er AirBnB en måde at spare penge på, mens man rejser, fortæller han til et interview en sommeraften i Aarhus Ø. Solens lys falmer langsomt, mens måneskinnet så småt melder sin ankomst. Duften af hav møder næsen, mens lydbilledet består af mågeskrig og en svag trafiksummen fra byen. Adgangen til skov, og udsigten til vandet efterlader ingen tvivl om, hvorfor gennemsnitsprisen for en AirBnB lejlighed i Aarhus Ø er 968 kr. per nat.  

Her i nybyggeriet er der ingen hoteller, endnu, men der er dusinvis af lejemål gennem AirBnB. Sami Kleit er hyppig bruger af tjenesten, som han bruger omtrent en gang om måneden. København er typisk det sted, hvor han bruger AirBnB. ”Det er billigere end hoteller og meget mere hjemligt,” forklarer han. Sami fortæller, hvordan han typisk spenderer under halvt så mange penge, når han bruger AirBnB sammenlignet med hotelophold. Men for Sami er det mere end det økonomiske, der betyder noget: ”der er et menneske, der overrækker nøglerne til dig, og man kan snakke om tjek ud-tiden. Der er fleksibilitet,” siger han.

AirBnB skaber en ’tillidsdisruption’

Netop fleksibiliteten og det menneskelige aspekt har betydning for AirBnB’s popularitet, fortæller forfatter og ekspert i deleøkonomi, Claus Skytte. I hans vurdering har AirBnB grundlæggende ændret mulighederne og opfattelsen af at rejse: ”AirBnB foregår på brugernes vilkår, og der foregår en enorm tillidsdisruption,” siger Claus Skytte. Med tillidsdisruption mener han, at AirBnB’s koncept er baseret på, at værten og gæsten har tillid til hinanden.

 

Gæsten har mulighed for at opleve et nyt sted ’indefra’, mens et hotel er nogenlunde samme oplevelse fra land til land, forklarer Claus Skytte: ”med AirBnB kan man nu rate begge veje, mens man på et hotel kun kan se anmeldelser fra gæster,” siger han med henvisning til, at både gæster og værter anmelder hinanden efter endt ophold.

 

Den gensides vurdering skaber et incitament for værten til at skabe gode, trygge rammer, mens gæsten har en interesse i at opføre sig efter de regler, AirBnB-værten har opstillet for opholdet, forklarer han.

Tjenestens påvirkning skal først og fremmest ses i lyset af det menneskelige aspekt, mener Claus Skytte. Ved at basere rejseophold på privat udlejning er AirBnB med til at ændre vores opfattelse af tillid til fremmede. Hvor rejsende førhen har mødt en hotelansat, møder de nu en privat person, som de igennem tillid og interaktion skaber sit eget ophold hos. Rammerne for at rejseligeledes blevet bredere, forklarer Claus Skytte, som lægger vægt på, at man igennem AirBnB får en ny fleksibilitet med sit ophold ift. både bolig, oplevelser og kommunikation med dem, der står for ens bolig.  

Ifølge hans analyse vil AirBnB først og fremmest forstyrre sommerhusmarkedet ved at tiltrække kunder derfra til deres egen tjeneste. ”Man laver selv aftalerne, og er ikke som udgangspunkt afhængig af, at man skal være ude af boligen søndag kl. 10,” siger Claus Skytte. Han er ikke i tvivl om, at AirBnB sammen med andre deleøkonomiske virksomheder vil opleve en stigende vækst i de kommende år. For folk opdager, at det kan fungere at låne, bo og opleve ting med privatpersoner der tilbyder de samme ting som den kommercielle verden, siger Claus Skytte.

 

 

 

Når alt det man har går op i røg – korrekt tidsform

Image result for aarhus byret

Pårørende har førsteret til tilhørerpladserne i Danmarks retssale, men oftest vil der være nok pladser til interesserede borgere

Dommeren snakkede lavmælt med anklageren, da den tiltalte stormede ind ad døren til retslokalet. ”Hej!” sagde han hurtigt til dommeren, inden hans blik blev rettet mod forsvareren, der med et svuptag var på benene på vej ud af lokalet. Den tiltalte fulgte velvilligt og hurtigt efter. Stemningen var god, men det var tiltaltes alibi ikke.

Af: Andreas Canvin

”Vi stopper, hvis du får det dårligere” sagde forsvareren med et fast blik til den tiltalte i retten i Aarhus. Sagen handlede om i alt 18 forhold, hvor gentagen kørsel under påvirkning af stoffer udgjorde langt størstedelen. Den tiltalte, en mørkhåret ung mand, havde over det sidste årti kæmpet med stofmisbrug, og var nu under behandling med metadon. Han havde det ikke godt her til formiddag. Hans grå sweater og mørke jeans stod i kontrast til det lyse lokale, der i kraft af det solrige vejr havde en sommerlig atmosfære. Fra højre side af rummet kom et blidt lysindfald fra de store, rektangulære vinduer. Tiltalte sad rastløst i sin stol, og trippede med fødderne. Anklageren indledte mødet med at oprulle de forhold, som den unge mand var tiltalt for.

Med en opgivende mine lyttede tiltalte, mens de 18 punkter blev læst op. Hans overkrop lå lænet ind over bordet, gemt i en krans af hans arme. Anklageren, en midaldrende kvinde, tappede nervøst på sin kind med et par fingre, mens anklagerne om kørsel i stofpåvirket tilstand, to tilfælde af tyveri samt en besiddelse af en 9.5 cm. lang kniv blev læst op. Forsvareren foretrak ikke en mine og kiggede vurderende i sine papirer på bordet, mens dommeren koncentreret fulgte med i anklageskriftet.

Herefter var det tiltaltes tur til at forklare sig. Med en grødet stemme forklarede han hurtigt, at han ikke huskede mange af de episoder, anklageren havde læst op fra anklageskriftet. Anklageren gik nu igen de forskellige punkter igennem; denne gang i detaljer, i håbet om at ville hjælpe på hans hukommelse.

Natten til den 1. januar 2016 blev tiltalte stoppet i sin bil af politiet i Aarhus centrum. Han var her påvirket af THC, MDMA og kokain over bagatelgrænsen, og blev anholdt af politiet for overtrædelse af færdselsloven.

Tilbage i retten nægtede tiltalte at have indtaget stoffer den nat. Til gengæld huskede han at have været i besiddelse af en ulovlig kniv, da han 2 måneder senere blev stoppet af politiet og anholdt for overtrædelse af våbenloven. Det var dog ikke hans, forklarede han med en opgivende tone. ”Jeg omgås nogle venner, der er fucked up i hovedet”, sagde han som forklaring på, hvorfor der var en kniv i hans bil. Forsvareren nikkede, og rettede så hans fulde opmærksomhed på tiltalte.

Det stod i retten klart, at den unge mand havde været fanget i en ond cirkel af misbrug, som førte ham ud i en kriminel løbebane, som havde været svær at stoppe. Tiltalte havde modtaget en dom mere end 3 gange før, hvilket blev set som en skærpende omstændighed for anklageren, der i retten lagde vægt på, at de tidligere, lange straffe var for besiddelse af bl.a. kokain. Forsvareren udbrød her i et spørgsmål til tiltalte om hans helbredssituation, og blev mødt med én sætning. Han havde vejtrækningsproblemer, og det gik bare ikke godt, fortalte tiltalte lavmælt, og kiggede på forsvareren.

Dommeren udvekslede et blik med anklager og forsvarer. Det stod klart, at tiltalte havde dårlige forudsætninger for et stabilt liv og uden kriminalitet. Han var på førtidspension, led af ordblind og havde ingen fast adresse. ”Så alt det du har, går op i røg,” spurgte forsvareren afsluttende den tiltalte, som nikkede, og fortalte, at han i øjeblikket kæmpede med et dyrt heroinmisbrug.

Anklageren og forsvareren blev enige om en ubetinget frakendelse af kørekortet i 7-8 år, 30 dage i fængsel samt en femcifret bøde, der ikke blev fastsat. Dommeren kiggede tænksomt i sine papirer, og udsatte den endelige domsafsigelse én uge – til onsdag d. 9 maj. ”Kan I have en god dag!” sagde tiltalte, og forsvandt hurtigt ud af lokalet.

 

Vinkelsætning: jeg vil fortælle, at et stofmisbrug typisk leder til en kriminel løbebane, der kan være svær at bryde ud af, da misbrugere som den tiltalte mand i artiklen mister overblikket og styringen over deres eget liv, når stofferne tager over. Derfor leder det ene lovbrud til det andet, når man ikke har kapacitet og overskud til at ændre den onde cirkel. Historien om denne dag i retten skal fortælles, da det er af samfundsmæssig betydning, at stofmisbrug bliver anskueliggjort for befolkningen, hvis opfattelse af stofmisbrug og konsekvenserne heraf som udgangspunkt ikke er præcis eller konkret, hvis ikke de selv (ind)direkte er berørt at stofmisbrug. Urhistorien er menneskets kamp mod sig selv og de fristelser, der for en kort stund kan få problemerne til at gå væk. Her er der identifikation, da alle mennesker har, i varierende grad, en indre kamp imod noget og har prøvet det ene eller andet – fra trøstespisning til alkohol til stoffer – for at dæmpe den mentale tilstedeværelse af det givne problem. 

 

 

 

Når alt det man har går op i røg

Pårørende har førsteret til tilhørerpladserne i Danmarks retssale, men oftest vil der være nok pladser til interesserede borgere

Dommeren snakker lavmælt med anklageren, da den tiltalte stormer ind ad døren til retslokalet. ”Hej!” siger han hurtigt til dommeren, inden hans blik rettes mod forsvareren, der med et svuptag er på benene på vej ud af lokalet. Den tiltalte følger velvilligt og hurtigt efter. Stemningen er god, men det er tiltaltes alibi ikke.

Af: Andreas Canvin

”Vi stopper, hvis du får det dårligere” siger forsvareren med et fast blik til den tiltalte i dagens sag i retten i Aarhus. Sagen handler om i alt 18 forhold, hvor gentagen kørsel under påvirkning af stoffer udgør langt størstedelen. Den tiltalte er en ung mand, som over det sidste årti har kæmpet med stofmisbrug, og nu er under behandling med metadon. Han har det ikke godt her til formiddag. Hans grå sweater og mørke jeans står i kontrast til det lyse lokale, der i kraft af dagens vejr har en sommerlig atmosfære. Der er et blidt lysindfald fra de store, rektangulære vinduer i højre side af rummet. Tiltalte sidder rastløst i sin stol, og tripper med fødderne. Anklageren indleder mødet med at oprulle de forhold, som den unge mand er tiltalt for.

Tiltalte gemmer hovedet i sine arme, mens de 18 punkter bliver læst op. Hans hoved ligger på bordet, gemt i en krans af hans arme. Anklageren, en midaldrende kvinde, tapper nervøst på sin kind med et par fingre, mens anklagerne om kørsel i stofpåvirket tilstand, to tilfælde af tyveri samt en besiddelse af en 9.5 cm. lang kniv læses op. Forsvareren fortrækker ikke en mine og kigger vurderende i sine papirer på bordet, mens dommeren koncentreret følger med i anklageskriftet.

Herefter er det tiltaltes tur til at forklare sig. Med en grødet stemme forklarer han hurtigt, at han ikke husker mange af de episoder, anklageren har læst op fra anklageskriftet. Anklageren går nu igen igennem de forskellige punkter; denne gang i detaljer i håbet om at vil hjælpe på hans hukommelse.

Natten til den 1. januar 2016 bliver tiltalte stoppet i sin bil af politiet i Aarhus centrum. Han er påvirket af THC, MDMA og kokain over bagatelgrænsen, og bliver anholdt af politiet for overtrædelse af færdselsloven. Med en nervøs røst i stemmen nægter han at have indtaget stoffer den nat. Til gengæld husker han at have været i besiddelse af en ulovlig kniv, da han 2 måneder senere bliver stoppet af politiet og anholdt for overtrædelse af våbenloven. Det er dog ikke hans, forklarer tiltalte i en opgivende tone. ”Jeg omgås nogle venner, der er fucked up i hovedet”, siger han som forklaring på, hvorfor der var en kniv i hans bil. Forsvareren nikker, og retter nu hans fulde interesse på tiltalte.

Det står klart, at den unge mand er endt i en ond cirkel af misbrug, som har ført ham ud i en kriminel løbebane, der er svær at stoppe. Han er dømt mere end 3 gange før, og har modtaget straffe på 2 og 3 års ubetinget fængsel, bl.a. for besiddelse af kokain og en række andre stoffer. Forsvareren spørger om tiltaltes helbredssituation, og bliver mødt med én sætning. Han har vejtrækningsproblemer, og det går bare ikke godt, fortæller tiltalte lavmælt, og kigger på forsvareren.

Dommeren udveksler et blik med anklager og forsvarer. Det står klart, at tiltalte har dårlige forudsætninger for et stabilt liv uden kriminalitet. Han er på førtidspension, er ordblind og har ingen fast adresse. ”Så alt det du har, går op i røg,” spørger forsvareren afsluttende den tiltalte, som nikker, og fortæller, at han i øjeblikket kæmper med et dyrt heroinmisbrug.

Anklageren og forsvareren bliver enige om, at tiltalte skal have frakendt kørekortet i 7-8 år, sidde 30 dage i fængsel samt betale en femcifret bøde, der endnu ikke er fastsat. Dommeren kigger tænksomt i sine papirer, og udsætter domsafsigelsen én uge – til onsdag d. 9 maj. ”Kan I have en god dag!” siger tiltalte, og forsvinder hurtigt ud af lokalet.

 

Vinkelsætning: jeg vil fortælle, at et stofmisbrug typisk leder til en kriminel løbebane, der kan være svær at bryde ud af, da misbrugere som den tiltalte mand i artiklen mister overblikket og styringen over deres eget liv, når stofferne tager over. Derfor leder det ene lovbrud til det andet, når man ikke har kapacitet og overskud til at ændre den onde cirkel. Historien om denne dag i retten skal fortælles, da det er af samfundsmæssig betydning, at stofmisbrug bliver anskueliggjort for befolkningen, hvis opfattelse af stofmisbrug og konsekvenserne heraf som udgangspunkt ikke er præcis eller konkret, hvis ikke de selv (ind)direkte er berørt at stofmisbrug. Urhistorien er menneskets kamp mod sig selv og de fristelser, der for en kort stund kan få problemerne til at gå væk. Her er der identifikation, da alle mennesker har, i varierende grad, en indre kamp imod noget og har prøvet det ene eller andet – fra trøstespisning til alkohol til stoffer – for at dæmpe den mentale tilstedeværelse af det givne problem. 

 

 

Det er ikke sådan her, det er

Anna fortæller, at hun ikke passer ind i “boglige rammer”, men er derimod  udpræget kreativ. Foto: Andreas Canvin

For 22-årige Anna Rønberg har livet været fyldt med seksuelt misbrug og svigt. Men i dag har hun taget hul på et bedre liv. 

Af: Andreas Canvin

”Det er sådan her, det er”, tænkte Anna. Klokken var 2 om natten, og hun lå på en madras i hendes vens lejlighed efter en bytur. Hun vågnede med et sæt. Hendes ven var oppe i hende. Han voldtog hende. Men Anna reagerede ikke, og forholdt sig passivt.

”Han kan lide mig, og det skal jeg bare være glad for, for det er der ikke særligt mange mennesker i denne verden der kan,” siger hun. Det var første tanke hun fik efter at være vågnet op. Ved at tale sig selv ned, blev det i Annas øjne en handling, der var i orden. På det tidspunkt målte hun sin menneskelige værdi alt efter, om en fyr havde lyst til hende eller ej, fortæller hun. Selvværdet var i bund, mens misbruget af hendes krop var i top.

Udsat fra starten af

Vi sidder på Annas værelse i en lejlighed på 3. etage i Vejle, hvor hun bor med sin mor. Skildpadden Guffe tager hastige skridt over det lyse trægulv i et lille, kvadratisk værelse. Væggene er spækket med plakater, billeder og Annas egne kreationer fra ind- og udland. I vindueskarmen ligger 8 kameraer, for Anna er fotograf med stort F, og tog 4.000 billeder til hendes venners bryllup i weekenden.

Hendes toneleje er roligt, og hendes ryg er rank, som hun sidder der i kontorstolen. Blikket rettes skiftevist mod mig og ud ad det store vindue ved siden af hendes seng, hvorfra man kan beskue boligblokkene i Vejle Øst. Tankerne kører i hendes hoved, når vi snakker. Man kan næsten høre dem. Anna har tydeligvis meget på hjerte, og virker ikke synligt rystet af at snakke om hendes oplevelser. For hun kan se det hele fra et andet perspektiv i dag, og hun hviler mere i sig selv end, end hun nogensinde har gjort, siger hun.

Annas problemer startede i den tidligere barndom, tidligere end hun selv kan huske. Hendes mor havde skiftende forhold med mange mænd, der mest af alt søgte sex. Kærlighed spillede ikke nogen større rolle. Anna kæmpede med at få tilstrækkelig opmærksomhed fra sin mor. Hendes mor og far gik hver til sit 2 måneder inden i hendes liv, og hendes mor indtog forældre rollen.

Som 13-årig begyndte hun at søge opmærksomhed fra det modsatte køn. Hun fortæller, at hun om aftenen blev ringet op af drenge, der ville onanere til lyden af hendes stemme. På webcam, billeder, SMS og ved at skrive pornografiske noveller fik hun den opmærksomhed, hun på daværende tidspunkt troede, gav hende menneskelig værdi. I 2013 begyndte Anna at udvikle selvhad, skyldfølelse og angst. Hun fortæller, at hun følte skyld, hvis ikke hun gjorde noget seksuelt for nogle af de fyre, hun omgav sig med. Samtidig følte hun sig misbrugt. Anna beretter, hvordan hun ofte græd under sex. Bagefter kastede hun op, og brugte flere timer på toilettet, hvor hun skar i sig selv.

Udnyttet i tavshed

Det var særligt én fyr, der spillede ind på Annas liv. Efter en sommerfest i 2013 indledte de en affære, alt imens Anna havde en kæreste. ”Men han sagde intet imod det, så jeg troede bare, at det var normalt,” siger Anna. Hun beskriver, hvordan han under sex ville tage hende bagfra, så han ikke skulle se på hendes ansigt. Han skulle komme i hende, for det var hendes eneste funktion for ham, fortæller Anna med rolig, klar stemme.

Angsten begyndte at melde sig i takt med, at Anna blev udnyttet seksuelt. Det var værst i sociale sammenhænge, hvor hun her pludselig kunne bryde ud i gråd eller blive fysisk dårlig uden noget bestemt, der havde triggered hende. Med angst fulgte depression, og Anna fortæller, at hun havde det rigtig, rigtig skidt. Det er også derfor, at hun har svært ved at forklare folk, hvorfor hun ”ikke sagde nej” til den seksuelle udnyttelse.

For Anna handlede det om værdi. I hendes selvbillede var hun ikke af værdi, hvis ikke hun fik seksuel opmærksomhed. Hun beskriver, hvordan angsten her spillede ind, da det for Anna var meget svært at agere i sociale sammenhænge uden at føle, at hun skulle ”give noget til de her mennesker”. Skyldfølelsen smeltede sammen en angst, der kunne komme til udtryk i form af panikanfald, hvor alt pludseligt sortnede for hende.

“He brought her dead flowers in exchange for pleasure” hedder Annas eget værk (venstre)”

I 2015 afsluttede Anna hendes affære med den fyr, der havde misbrugt hende siden 2013. Hun fortæller, hvordan han herefter opsøgte hende fysisk og sendte hadebreve, hvori han kaldte hende ”luder”, ”klam” og andre skældsord. Samme år droppede hun ud af gymnasiet, og blev indlagt på psykiatrisk afdeling for første gang. I 2016 slog hun op med sin daværende kæreste, da han ikke ville være sammen med hende, hvis hun ikke kunne have sex. På det tidspunkt var fysisk berøring meget svært at håndtere for hende. Kram og kys var ikke noget, Anna kunne håndtere, fortæller hun.

Mit monster

Men Anna har kæmpet med mere end seksuelt misbrug. I 2014 begyndte den skizofreni, Anna havde haft allerede inden overgrebene begyndte, at tage fat. Hun beskriver, hvordan fantasi og virkelighed blev blandet sammen. ”Jeg var ikke klar over, hvornår jeg var vågen, og hvad der skete i øjeblikket,” fortæller hun. Annas skizofreni bestod af ét helt bestemt monster, eller ”mit monster”, som hun kalder det, når hun taler med sin psykolog. Ifølge Anna er monsteret højt, slankt og kulsort. Det bærer en sort hat, og kan være ”på størrelse med Godzilla” eller omtrent samme mål som et menneske.

Monsteret har en dyb, mørk stemme, når det taler til hende. Anna forklarer, at monsteret kan sige nedsættende ting overfor hende, f. eks at hun ingen værdi har, eller er klam. Fra 2014-2016 så Anna monsteret overalt: ”Den sad ofte på ryggen af mig, og prøvede at tynge mig ned,” forklarer Anna, der under en gallamiddag oplevede en særligt kraftig hallucination. Hendes daværende kæreste og hans overgang var blevet studenter, og det blev fejret på skolen.

På et tidspunkt trak kæresten Anna udenfor hallen, hvor der blev afholdt studentergalla, og begyndte at røre ved hende. Han ville have sex med hende, men Anna havde ikke lyst. Situationen blev deeskaleret ved, at en tilfældigt forbipasserende spildte øl på hendes kjole: ”Så mistede han pludselig lysten, og gik igen”, fortæller hun.

For bedre at kunne forstå sig selv, har Anna lavet denne illustration af hendes mentale liv som del af et psykolog-forløb

For bedre at kunne forstå sig selv, har Anna lavet denne illustration af hendes mentale liv som del af et psykolog-forløb

Der har været adskillelige psykologer, terapeuter og psykiatere tilknyttet Anna igennem hendes liv. Ifølge hende var hun så dybt nede i den mentale kulkælder fra start-teenagealderen af, at det først var i foråret 2017, hvor hun blev indlagt to dage på psykiatrisk afdeling, at det endelig hjalp hende at få hjælp fra fagpersoner. Igennem samtaler og støtte fra få, gode venner, fagfolk fra psykiatrien og hendes mor, begyndte hun at få et overblik over hendes liv og de ting, der var sket for hende. Hun fortæller, at hun først her fik en forståelse for, hvad der rent faktisk var hændt hende af overgreb, ydmygelser og svigt de sidste mange år.

Anna håber, at hun ved at fortælle om hendes oplevelser med skizofreni kan være med til at nedbryde tabuet om sygdommen samt psykiske lidelser generelt

At være lykkelig

I dag er Anna ude af de dårlige forhold, der har defineret meget af hendes fortid. Livsglæden, livslysten er tilstede for første gang siden den spæde barndom. Hun er formand for brugerrådet i Værket, Vejles ungdomshus, og var i lokalradioen i forbindelse med kvindernes kampdag for at fortælle om sine oplevelser. Efter radioudsendelsen ringede hendes mor med gråd i stemmen: ”Hun vidste ikke, at jeg ville fortælle det til hele Danmark, for nu ved alle det sgu!”, siger Anna med et grin. I ungdomshuset er hun en anden person: ”Her er jeg den person, folk kommer til. Det er mig, der har ansvaret”. Da hun for nyligt fortalte de andre unge i Værket om hendes historie, var der måbende overraskelse: ”De var alle totalt overraskede, for de havde altid set mig som en, der havde overblikket, ansvaret og var skidesej” siger Anna med et smil.

Anna drømmer om, at kunne gøre en forskel for børn, der har det svært. For ifølge Anna er det i barndommen, at frøene til et godt liv bliver sået. I dag har hun en kæreste, der respekterer hende, for den hun er. Han accepterer, når hun ikke kan have sex.

Fra at have været allestedsnærværende er Annas fiktive monster i dag mest af alt blot en fjern stemme, hun hører en gang om måneden.

Under hendes seneste forløb fortalte en læge hende, at hendes skizofreni i dag er blevet en del af hendes personlighed, hvorfor medicin og videre behandling ikke vil virke. Men det accepterer hun, for ”jeg har jo alligevel vænnet mig det,” siger Anna. Igennem nedturene i Annas liv har hendes mor været hendes klippe. Når emnet falder på moren, får hendes stemme en anden tone.

Talen bliver klar, præcis, og man får fornemmelsen, at hendes mor er noget særligt for Anna. Den anden dag fortalte hun sin mor, at når hun dør, så vil hun også dø. ”For så er der ikke noget tilbage at leve for,” siger Anna med en fast tone. Hertil svarede moren, at Anna på det tidspunkt vil have et helt, helt andet liv end nu. Hun vil jo have skabt sit helt eget gode liv på det tidspunkt, sagde moren.

På spørgsmålet om, hvordan hun er kommet op af det mørke hul, hun har været så dybt nede i det meste af sit liv, kigger Anna væk. For et øjeblik bliver blikket i de ellers livlige, lyseblå øjne tomme. Det er abstrakte, tunge tanker, der bliver tænkt nu, kan jeg se. ”Ærligt talt, ved jeg det ikke helt,” svarer hun, og kigger på mig. ”Jeg tror bare, at det man tør sige det højt, er en kæmpe start. Da jeg fortalte det til min mor, fik vi grædt meget sammen. Det fik skubbet mig i den rigtige retning, så jeg kunne begynde at helbrede mig selv.”

“Billedet blev taget i al min elendighed, men min mor var en stor støtte,” siger Anna. Foto: Privat (2015)

Anna er stadig psykisk syg, men i og med at hun arbejder med sig selv, er hun et skridt nærmere på at håndtere sin sygdom. Hun har cuttet forbindelsen helt til de fyre, der udnyttede hende. Og at kunne tale om hendes oplevelser, er dette interview et bevis på, at hun kan. ”Jeg er kommet enormt langt igennem årene, og jeg gør det bedste for at leve livet,” siger Anna konstaterende.

Guffe er ved at være tilbage fra sin tur i huset, og aftensolen er ved at titte frem. Interviewet er ved at være ved vejs ende. Jeg spørger hende, om der noget hun har på hjerte her til sidst. Hun smager på spørgsmålet, og tænker sig om. Så udbryder hun: ”Jeg har aldrig været så lykkelig, som jeg er nu. For selvom jeg har slem angst og personlighedsforstyrrelse, så er jeg stolt af mig selv”.

Det skal syes væk

”Du har en nål i røven, Gitte!” siger Laura med et grin. Der er højt til loftet i Gitte Hindbergs skrædderbutik. For 23-årige Laura Holm er skrædderbutikken hendes frirum. Lauras psykiske lidelser træder i baggrunden, når først hun begynder at sy.

Af: Andreas Canvin

Den lille butiksklokke dingler. Det gør den, hver gang der træder en ny kunde ind i Gittes skrædderforretning. Det lille skrædderværksted er rodet til med tøj og stofstykker langs væggene, men også organiseret i stativrækker af skræddersyede kjoler, jakker og skjorter. Temperaturen er kølig, og næsen mødes af en mild lugt af gammelt, støvet tøj, som har det ligget for lang tid i et klædeskab. Gadens larm forstummer i butikken, og stilheden brydes kun af symaskinens sporadiske, men hektiske bearbejdning af et stykke stof. Pendlerlampen over Lauras arbejdsbord kaster et skarpt, koldt lys ned på Lauras projekt.

Det er ikke naturgivent, at hun sidder der og syer. Laura fuldførte aldrig sin gymnasieuddannelse og har stået udenfor uddannelse og arbejdsmarkedet lige indtil forrige mandag. ”Fuck ja!” udbryder Laura, da hun fortæller om øjeblikket, hun fik et ja fra den 46-årige Gitte, der er indehaver af den lille skrædderforretning i Borggade i centrum af Aarhus. Månederne forinden havde været nedtur på nedtur for Laura, der igennem en jobkonsulent ved Aarhus Kommune var blevet sat i aktivering. Aktiveringen hos kommunen var kulminationen på en 6 år lang periode i Lauras liv, hvor ADHD, angst og en længerevarende depression havde gjort hende uarbejdsdygtig.

 

”Jeg kunne ikke overskue at lave min egen aftensmad” fortæller Laura, der efter et ultimatum fra sin kæreste indså, at det kun var hende selv, der reelt kunne redde sig ud af sine problemer. Laura begyndte i terapi og tog efterhånden små skridt mod en gladere tilværelse. Små skridt blev til store, da hun for et halvt år siden fik en symaskine:

”Og så gik det amok! Jeg kunne slet ikke stoppe med at sy igen,” fortæller Laura med et grin.

”Fuck ja!” tænkte Laura, da hun fik at vide, at hun skulle i praktik hos Gitte

Gitte Hindborg har haft sin skrædderforretning i 17½ år

 

Hyperfokus

Hun forklarer, hvordan hun ”hyperfokuserer”, når hun syer. Her lukkes der som det eneste tidspunkt på døgnet ned for hendes tankemylder, og al hendes fokus rettes mod at sy – ”Og så kan jeg være i mig selv,” siger Laura. Ifølge hende kan hun ’hyperfokusere’ en hel dag, hvis det skulle være. Faktisk er det blevet en hel afhængighed, og får hun ikke syet, oplever hun næsten abstinenser.

 

Lauras ADHD forstyrrer ikke hendes koncentration, når hun syer.

 

Succesoplevelsen med hendes interesse og det at blive anerkendt for noget, hun er god til, er noget af det, Laura er glad for ved at sy.

”Det der selvtillidsboost, jeg får hver gang jeg lige får repareret en ting, og det faktisk er fint” siger Laura, som understreger, at angsten ikke er helt væk, men at den forsvinder, når hun begynder at sy.

Hun fortæller, hvordan hun får et mentalt overskud, hun ikke havde, før hun begyndte som praktikant i Gittes skrædderforretning. ¨

 

Fra sting til smil

Men melder anfaldene og de negative tanker sig, har hun en fast aftale med Gitte om, at hun har lov til at tage en pause og et glas vand. De har også aftalt, at Laura er praktikant på deltid. Hun arbejder fra kl. 10-13 hver dag og værdsætter, at Gitte forstår hendes særlige behov.

Gitte tog hurtigt Laura ind under sine vinger

Ifølge Laura har de gensidig tillid til hinanden. En tillid, der på 2. dagen af hendes praktikforløb, kom til udtryk ved, at hun fik lov til at reparere tøj. Dermed slap hun for at sy sting, som var det ”mest røvsyge, jeg har lavet i mit liv,” fortæller Laura med et grin.

Fra at have været selvskadende og indlagt på psykiatrisk afdeling er Laura i dag glad og optimistisk omkring sin tilværelse. Og det smitter:

”Min mor græd i telefonen i går, fordi hun er så glad på mine vegne. Det har nemlig været en kæmpe succesoplevelse.”

 

 

Anslag: 3271

Korrektur: Anne Hindhede Baungaard