Konservativ formand er uklar om kriminelle udlændinge

https://youtu.be/q56h09XP4pA

Konservativ formand er uklar om, hvor kriminelle udlændinge skal afsone deres dom. SF Ungdom og Amnesty kræver forsikring om, at udlændingene afsoner under ordentlige vilkår
Af: Andreas Canvin
Formanden for Konservativ Ungdom i Stor-Aarhus, Mads Hvid, har ikke noget konkret bud på, hvordan man vil sikre, at kriminelle udlændinge ikke bliver udsat for tortur ved afsoning i deres hjemland eller nærområde.

Sagens kerne er, at kriminelle udlændinge ifølge KU som udgangspunkt skal afsone deres straf i hjemlandet. Og kan det ikke lade sig gøre på grund af risikoen for tortur, skal de afsone i nærområdet til deres hjemland blandt andet på grund af kulturelle forhold.

”Der vil jo altid være et land, hvor kulturafstanden imellem hvad man selv kommer fra, er mindre,” siger Mads Hvid, der i et interview på Danmarks Medie og Journalisthøjskole i Aarhus samtidig understreger, at KU er principielt imod, at kriminelle udlændinge afsoner deres straf under risiko for tortur.

Men han har ikke noget konkret bud på, hvordan Danmark skal forholde sig til, at en lang række i for eksempel Mellemøsten systematisk bruger tortur samt at en række nordafrikanske lande har modsat sig at huse kriminelle udlændinge.

20- årige Mads Hvid har været formand for KU i Stor-Aarhus det sidste 1½ år

Det ’ordentlige’ nærområde findes ikke

Claus Juul, juridisk konsulent hos Amnesty, efterlyser klarhed om, hvordan man præcist vil sikre kriminelle udlændinge mod tortur.

”De lande der kan løfte opgaven, de vil ikke, og de lande der kan, de kan ikke på grund af konventionerne,” siger Claus Juul med henvisning til, at de lande, der ikke bruger tortur, ofte afviser at tage imod kriminelle fra blandt andet Danmark.

Samtidig er det ikke muligt at lade udlændinge afsone deres straf i lande, der bruger tortur, hvis Danmark skal overholde en række internationale konventioner, heri blandt den Europæiske Menneskerettighedskonvention, forklarer Claus Juul.

Ifølge Amnestys egne tal har to tredjedele af verdens lande brugt tortur i løbet af de sidste 5 år.

Konventionerne kommer først

”Vi skal aldrig nogensinde sende mennesker steder hen, hvor der er tortur,” siger Sofie Troelsen, der er medlem af landsledelsen i SF Ungdom. Hun er enig i, at kriminelle udlændinge som udgangspunkt skal afsone deres straf i hjemlandet. Men internationale konventioner imod tortur er førsteprioritet, og Danmark skal af princip ikke lade udlændinge afsone et sted, hvor der er risiko for tortur, påpeger hun.

Fødevarekontrol hos udvalgte virksomheder

Her kan du scrolle rundt i et interaktivt kort, der viser, hvilke smileyer en række udvalgte restauranter og fødevarevirksomheder har fået af Fødevarestyrelsen. Hvordan ser det ud i det område, hvor du bor?

Tre gange så mange kvinder går til psykolog som mænd

Psykiske problemer opfattes forskelligt af de to køn

Tre gange så mange kvinder går til psykolog som mænd

Der er markant flere kvinder, som går til psykolog med offentligt tilskud sammenlignet med mænd. Hos de 18-25 årige var det i 2017  blot 1 ud af 100 mænd, der gik til psykolog med tilskud, mens tre gange så mange unge kvinder gjorde det samme. Tabuisering og miljø spiller en rolle, siger psykolog.

Af: Andreas Canvin

I de seneste år har debatten om unges mentale sundhed kørt for fuld blus. Fra politisk side har nogle partier foreslået gratis psykologhjælp til unge, mens både eksperter og unge selv har udtrykt bekymring over det pres, de mener, at unge er udsat for i det danske samfund.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der fra 2012-2017  tre gange så mange unge kvinder, der gik til psykolog med offentligt tilskud end de jævnaldrende mænd på 18-25 år. Da tallene kun medregner psykologbesøg med offentligt tilskud, er der ikke taget højde for den gruppe af unge, der har været til psykolog uden tilskud.

Markant kønsforskel

Men der er en betydelig forskel mellem unge mænd og kvinder, når det kommer til psykologbesøg, og hvordan det gå til psykolog overordnet opfattes hos det enkelte køn siger Ida Lohse, som er psykolog ved Center for Børn og Unges Sundhed.

”Mange af de unge drenge er sådan ’hvad løser det, at vi snakker?,’” fortæller Ida Lohse, der arbejder med unge mellem 15-30 år. Hun vurderer, at unge mænd generelt er mere lukkede om deres følelser, og ofte har svært ved at se formålet ved psykologsamtaler. I hendes eget arbejde med unge er der også en klar overvægt af hunkøn.

Lohses vurdering støttes af rapporten ’Mænd og psykiske problemer’, der blev udgivet af Forum for Mænds Sundhed i 2016. Undersøgelserne i rapporten understreger, at mænd i forhold til kvinder er mere tilbageholdende med at snakke om deres psykiske problemer med kollegaer, nære relationer samt lægen og psykologen. Konsekvensen er, at mænd langt fra får den hjælp, de har brug for, konkluderer rapporten.

Kvinder vil hjælpes, mænd vil hjælpe

Omvendt er det udbredt blandt unge kvinder at have for høje forventninger til sig selv, siger Julie Kolte, ambassadør for organisationen En af Os, der hjælper unge med psykiske lidelser.

”Man skal have styr på alt, mere end man kan. Og så knækker man,” forklarer hun, men påpeger også, at der ved at ske en kulturændring blandt unge mænd, hvor det i stigende grad bliver accepteret at snakke åbent om sine psykiske problemer. Ifølge Julie Kolte har mange unge mænd stadig den opfattelse, at det skal være dem, der hjælper andre, og ikke dem, der selv opsøger hjælp.

Men der er en ”afstigmatisering” af mænds mentale usundhed i gang, og den vil tage til i kraft i de kommende år, vurderer hun.

 

 

Forventninger til JM2

 

Image may contain: 1 person, smiling, outdoor, water and nature

Mit navn er Andreas, og jeg er 20 år gammel. I fritiden bruger jeg meget tid på mit engagement i Amnesty International, hvor jeg er aktivist i en Amnestygruppe her i Aarhus.

Menneskerettigheder, og overtrædelsen heraf, er af stor interesse. I samme dur følger jeg global politik meget tæt, og har en dyb interesse i situationen i Mellemøsten, specielt i Israel og Palæstina. Af apolitiske aktiviteter kan nævnes ultra- og marathonløb, som jeg har dyrket de sidste 3 år.

I vores kommende undervisningsforløb søger jeg at blive meget mere bevidst om det journalistiske fag i et politisk øjemed. Hvor første semester lærte mig en hel del om det grundlæggende journalistiske håndværk, ser jeg frem til at få en indsigt i det politiske aspekt af journalistarbejdet. At vores bogpakke tillige inkluderer bøger om global politik er bestemt ikke gået ubemærket hen.

Til dette forløb har jeg læst i bogpakken til 2. semester samt læst rapporten om danskernes brug af nyhedsmedier 2017.

I gruppearbejde og pararbejde kan jeg bidrage med gåpåmod og idérighed. Jeg er en person af mange idéer og indspark i en gruppe. I en gruppe arbejder jeg bedst, hvis de andre gruppemedlemmer aktivt også deltager i gruppearbejdet, da mine indspark oftest har brug for at blive udfordret, da de til tider har et præg af at kræve en unødvendig stor indsats. Jeg har det med at sætte barren for højt. Et af mine gennemgående karaktertræk er, at jeg ikke kan gøre ting, der interesserer mig, halvt. Og det kan både skabe unødvendigt overarbejde og engagement samt gode, solide produkter som resultat af en ekstra stor arbejdsindsats.

Min force er at præsentere noget foran andre mennesker. Jeg nyder at være i front og stå foran en større eller mindre gruppe mennesker. Til gengæld skal jeg arbejde med at nå deadlines og ikke gøre tingene i sidste øjeblik. Jeg vil arbejde på min punktlighed, både fagligt samt det at møde op til det rigtige tidspunkt ved aktivt at være bevidst om min distræte natur, så den ikke får overtaget på mig. Konkret vil jeg sætte små post-it sedler op i min bolig, således at jeg flere gange dagligt bliver gjort bevidst om, at jeg skal arbejde på min punktlighed.

På en skala fra 1-10 over mine forventninger til forløbet ligger jeg på en solid 8’er. Jeg tror, og håber, at mit hold sammen vil skabe en inkluderende og god (lærings)atmosfære både i og uden for skolen. Min forventning er at blive meget mere oplyst om det journalistiske fag uden, at jeg overinvolverer mig selv i løbende projekter for så at blive stresset unødigt.